torsdag den 17. september 2015

Leverance 2- bliv ven med dit bibliotek

 ”Bliv ven med dit bibliotek”
Modul 1: Professionsidentitet og relation.


Arkitekturtegning over de 2 afdelinger på biblioteket – reoler med fag/emner:

Teorien bag de begreber, vi typisk hører i undervisning og vejledning:
·      Flow-modellen:
Ophavsmand: Mihály Csikszentmihalyi
Link: http://www.blivklog.dk/Teori/Livsglaede-lykke-og-trivsel/Flow.aspx
”Flowoplevelse, optimaloplevelse; oprindelig kaldet autotelisk oplevelse, hvor aktiviteten bliver værdifuld i sig selv; harmonisk tilstand af fuld opmærksomhed om og engagement i en aktivitet; oplevelse af overensstemmelse mellem mål og handlemuligheder; kan tilstræbes viljemæssigt og opnås inden for alle livets områder, som fx arbejde, uddannelse, leg, samvær og musik.”

·      SMTTE-modellen:
Ophavsmand: Lena Uldall
”SMTTE-modellen er oprindeligt udviklet i Norge til folkeskolen og det pædagogiske område, men kan også bruges som strategisk værktøj ifm. organisationsudvikling og strategiudvikling. Det er en enkel evaluerings og kvalitetssikrings metode”


·       Det fælles tredje:
Ophavsmand: Michael Husen
”Vi vil gennem arbejdet med det fælles tredje give den unge en oplevelse af, at vi er fælles om opgaven, herved opnås den ligeværdige relation. Vi oplever, at det fælles tredje kan give mulighed for, at relationen mellem pædagog og den unge forstærkes i fordybelsen af den givne aktivitet. Det fælles tredje er en del af vores behandlingsmetode, da vi gennem aktiviteten kan synliggøre for den unge, hvordan man begår sig i relationen eller fællesskabet. Vi oplever, at vi ved at skabe en ligeværdig arbejdsrelation opnår muligheden for en kommunikation med den unge, som er helt unik. Samtaler med de unge fungerer rigtig godt, når vi arbejder "side by side".”


·       Rummet som den tredje pædagog:
“I forbindelse med Reggio Emilia bliver der ofte talt om begrebet “Rummet som den tredje pædagog”. Første pædagog er selve pædagogen, anden pædagog er pædagogikken og den tredje pædagog, er som begrebet ligger op til, rummene. Rummet i daginstitutionerne er funktionsopdelt med mulighed for, at børnene kan udforske alle deres sanser og opleve rummet.”

·       Learning by doing:
Man lærer ved at gøre”


·       Den hele arbejdsproces:
Ophavsmand: Michael Husen
”En hel arbejdsproces består af fire faser: 1. fase er beslutningen om, at et bestemt stykke arbejde skal udføres, eller at en bestemt opgave skal løses. 2. fase er planlægningen af, hvordan man skal bære sig ad, og hvilke hjælpemidler, man skal bruge. 3. fase er udførelsen af de funktioner, der fører til målet. 4. fase er værdsættelsen af resultatet, hvorunder man tager stilling til, om det er tilfredsstillende og ordentligt udført.”

·       Læreplaner i daginstitutioner:
”En plan, der bliver udarbejdet som en slags retningslinje for daginstitutioner.”

·       Serviceloven:
”Loven omfatter tilbud, som giver mulighed for fleksibel og individuel støtte, og hvor intensiteten i indsatsen er forskellig alt efter målgruppe. Ydelserne har tre niveauer. Det første og andet niveau udgør et sammenhængende ydelsessystem af forebyggende karakter. Det første niveau er gratis tilbud om rådgivning til borgere med sociale problemer i bred forstand. Andet niveau er en række almene servicetilbud, der normalt betales for; fx børnehave, vuggestue, fritidshjem og almene tilbud til voksne. Det tredje niveau er særlige tilbud og hjælpeforanstaltninger til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer; fx forsorgshjem.”

·       Folkeskoleloven:
“En lov lavet i folketinget om hvilke rammer folkeskolen skal arbejde under.”


Find 5 interessante tidsskrifter og del en artikel med andre vha. et reklamespot:


Find en grundbog/antologi, søg litteratur vha. en litteraturliste, og lav selv en liste:

Pædagogisk
Primær:
Ritchie, T. (red.) (2013), Metoder i pædagogers praksis, 1. udg., s.9-25, Billesø og Baltzer

Kapitel – metoder i pædagogens samspil med barnet, Konflikthåndtering i børnehøjde –en anderkende tilgang
s. 9 Anerkendelse – to spor
s. 10 Om begrebet anerkendelse
s. 10 Anerkendelse som deling
s. 12 Definitionsmagt og barnets selvværd
s. 13 Dialektisk relationsteori
s. 17 Politi og røvere 
s. 21 Opfølgning
s. 22 Rollefordeling 
s. 22 Anerkendlese i episoden
s. 23 Læringsdimensionen
s. 25 Afslutning

Sociologi
Primær:
Hammerlin Y., Larsen E. (2012), Menneskesyn i teorier om mennesket, 2. udg., s. 48 – 56, Klim

Kapitel 2 Teoretisk grundlag
s. 48 Etik, moral og menneskesyn
s. 50 Ordene moral og etik
s. 52 Vores udgangspunkt og forståelse af mennesket – et virksomhedsteoretisk perspektiv
s. 56 Virksomhedsteoretisk perspektiv

Kommunikation
Bøttcher L., Dammeyer J. (2015), Kommunikationshandicap – i et pædagogisk og psykologisk perspektiv, 1. udg., s. 35-44, Samfundslitteratur

Kapitel - Funktionsnedsættelser og kommunikation
s. 35 Handicap, funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder
s. 38 Medfødte eller erhvervede sprog- og kommunikationsvanskeligheder
s. 40 Typer af kommunikationshandicap
s. 42 Udvikling af sprog og kommunikation hos børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser - konsekvenser af kommunikationsvanskeligheder
s. 44 Afslutning
  
Sundhed
Sekundær:
Troelsen J.(red.) (2010), Bevægende rammer, s. 135-146, Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag.

Kapitel - Kvinder i idrættens rum
s. 135 Introduktion
s. 136 Arkitekturpsykologien
s. 138 Lokale - og Anlægsfondens undersøgelse af kvinder, arkitektur og idræt
s. 141 Udfordringer og anbefalinger til eksisterende og nye anlæg
s. 146 Afslutning

Studieteknik
Sekundær:
Heltberg E. (2001), Studieteknik, 4. udg., s. 37-40, Nordisk Forlag A/S

Kapitel 6 Notatteknik s. 36
s.37 Det praktiske
s. 38 Forskellige slags notater til forskellige formål:
s. 40 Generelt om noter

Websider:
Sekundær:

Redaktionen, Hermeneutik, lokaliseret d. 16/9 2015 på:


Lær bibliotekarernes navne og find et foto af deres ansigt på UCNtern/intranettet:

Hvad er en god bibliotekar? Hvad er en god vejleder? Og en god studerende?
Hvad er en god bibliotekar?
En der kan lide sit job. En der forstår at hjælpe med at finde det, der er relevant for dig og kan komme med gode alternativer til det, du ikke lige kan få fat på.
Det er vigtigt, at en bibliotekar er inde i sit stof, så de bedst muligt kan hjælpe dig - et godt overblik samt vide hvor tingene står, så vedkommende kan hjælpe mest effektivt.
Skal være serviceorienteret, have kombinationsevne og kunne omgås alle typer mennesker.
                                                                                                                                                 
Hvad er en god vejleder?
En vejleder skal være god til at lytte og forstå mange forskellige problemstillinger.
Det skal være en pålidelig person, der udstråler, at man kan stole på vedkommende - hvad end vedkommende bliver fortalt, kommer det ikke videre.
De skal vise en tillid og åbenhed, så man har lyst til at komme til dem med sine problemer.
Som vejleder skal man kunne spejle sig og relatere til de studerende, samt kunne sige fra og kende sine begrænsninger som f.eks. at sende folk videre i systemet eller henvise til en psykolog eller lign., hvis opgaven bliver for stor.

Hvad er en god studerende?
En god studerende er en, der har styr på sine ting. En der engagerer sig i undervisningen, gruppearbejdet og fællesskabet.
En der laver sine ting til tiden, viser respekt for regler, lærere og elever.
En der er veloplagt og forbereder sig så vidt muligt.
En der viser hensyn til, at andre har forskellige måder at lære på.
En der er god til at benytte sig af hjælp fra medstuderende og læreres stærke sider.



onsdag den 9. september 2015

Leverance 1 - Observationer i udvalgte byrum



Banegården:

Indledning:
Vi har valgt banegården, som det problematiske rum, da vi har en forforståelse om, at det er svært at skabe relationer her, idet det primært bliver brugt som et transitsted.  Da vi observerede byrummet, blev vi bekræftet i vores forforståelse, da det ikke ligger op til relationsdannelse og aktiviteter.

Forforståelse:
Banegården ligger primært op til, at man bruger det til transitsted – et sted hvor man fordriver ventetiden med at handle i 7-Eleven, læse gratisaviser, kigge på reklamer og miniaturetogbanen. Derudover har vi en forforståelse om, at dette byrum ligger op til at være et mødepunkt, idet det ligger centralt og er velkendt. 

Observationer:
Ud fra vores observation, hvor vi indtog en iagttagerposition og dermed havde distance til det uformelle rum, observerede vi, at relationsdannelsen typisk skete igennem informationsudveksling i forhold til togafgange, forsinkelser osv. Derudover observerede vi handlende i 7-Eleven – nogen købte cigaretter andre kaffe, og efterfølgende forlod nogen banegården, mens andre fortsat ventede. Ventetiden blev fordrevet med læsning, mobiltelefon, at høre musik og small-talk.
Igennem observationer kunne vi ydermere fornemme, at banegården også bliver brugt til en form for værested, idet vi så en gruppe mennesker sidde iført slidt tøj og med en øl i hånden en hverdagsformiddag. Vi havde en forforståelse om, at banegården kun blev brugt som transitsted, men igennem observationer kunne der herskes tvivl omkring denne, idet vi på distance kunne antage, at dette også blev benyttet som et værested. Dette giver os igennem hermeneutikken en ny forståelse af banegårdens brug, dog kan dette ikke bekræftes via en enkelt observation igennem iagttagerpositionen her kunne man endvidere gå etnografisk til værks – ydermere kunne man have benyttet sig af deltagerpositionen ved at foretage af et kvalitativt interview. Dog fravalget vi dette grundet etiske overvejelser omkring følsomme emner om udsatte mennesker. 

Set med pædagogiske briller:
Rummet kunne blive brugt til at lære børn, hvordan man færdes hensynsmæssigt i trafikken og det offentlige rum – både i forhold til togtrafikken, men også i forhold til andre rejsende.
Før udflugten kunne pædagogerne benytte sig af et incitament om, at der vil være en gode i den anden ende af udflugten, hvis børnene opførte sig ordentlig på banegården.
I forhold til relationsdannelse kunne man lave en lektiecafé på banegården, da der er WI-FI – hvor studerende kunne hjælpe hinanden og herigennem danne en relation i ventetiden. 

Hovedbiblioteket:

Indledning:
Vi valgte hovedbiblioteket, som det byrum, vi finder godt og vellykket. Det ligger op til mange relationer og aktiviteter for alle aldersgrupper. Den nære relation kan her foregår via leg og spil, caféen, biografen og magasin/avis læsning. Det er helt gratis at benytte biblioteket og ligger helt centralt i Aalborg centrum.

Forforståelse af byrummet:
Vores forforståelse af hovedbiblioteket var negativ præget, idet vi så det som et sted med bøger og ældre mennesker – men vi blev positivt overraskede. Biblioteket ligger op til mange forskellige aktiviteter og måder, hvorpå relationer kan blive dannet igennem de mange potentielle rum. Der er et rum for unge, hvor man kan spille på diverse spillekonsoller, computere, spillemaskiner, bordfodbold, bordtennis og brætspil. Rummet ved siden af ligger op til leg og bliver benyttet af børn i alderen 0-3 år i samspil med dagplejere, vuggestuer og forældre. I voksenområdet bliver der lagt op til at bruge computerne, studere, printe, lån og læsning af bøger, musik, film og magasiner. I forlængelse af biblioteket ligger Kaffe Fair, hvor der er mulighed for hygge og snak.  

Observationer:
Ud fra vores observationer, hvor vi igen indtog en iagttagerobservation og dermed havde distance til det uformelle rum, observerede vi, at relationsdannelsen skete igennem diverse aktiviteter. Der sad eksempelvis flere aldersgrupper og spillede computer og havde samtidig en interaktion med hinanden. Derudover var der forskellige grupper med studerende, der lånte bøger, lavede lektier og printede. Der var et legerum, som blev benyttet af børn og voksne. Indtil dette legerum var der en dør, som var for tung til, at børnene kunne åbne den. Idet de voksne valgte at lukke døren efter sig, da de var gået derind med børnene, opstår der en voksen-barn-relation, da relationen er voksenstyret, og de voksne ser sig selv som subjekt, mens børnene bliver objekt. De voksne sætter her en begrænsning. Havde de voksne derimod valgt at lade døren stå åben, var der opstået en ny relation – afgrænsning. Her ville både de voksne og børnene have deres egen afgræsning, hvilket vil gøre dem begge til subjekter. Denne situation ses hermed som asymmetrisk. Gennem leg møder børnene hinanden og har her mulighed for at blive spejlet – dette er et grundlæggende fundament for relationsopfattelsen ifølge Daniel Stern. 

Set med pædagogiske briller:
Hovedbiblioteket kan bruges som et byrum inden for alle specialer, når man ser med pædagogiske briller. Som pædagog for børnehavebørn eller udviklingshæmmede vil hovedbiblioteket kunne bruges til højtlæsning, samt lån af spil og bøger, da det antages, at de offentlige institutioner tit har begrænset midler til dette – der skabes herigennem relationer mellem pædagoger og børn og børn internt. Hovedbiblioteket giver også mulighed for, at børn i aldersgruppen 0-3 år, via leg med klodser, kan udvikle deres motoriske evner i legerummet.
Biblioteket kunne også bruges til at skabe relationer blandt forskellige kulturer – der kunne hertil ansættes en pædagog til at være et holdepunkt for udsatte unge i samfundet.