Banegården:
Indledning:
Vi har valgt banegården, som det problematiske rum, da vi har en
forforståelse om, at det er svært at skabe relationer her, idet det primært
bliver brugt som et transitsted. Da vi
observerede byrummet, blev vi bekræftet i vores forforståelse, da det ikke
ligger op til relationsdannelse og aktiviteter.
Forforståelse:
Banegården ligger primært op til, at man bruger det til transitsted – et
sted hvor man fordriver ventetiden med at handle i 7-Eleven, læse gratisaviser,
kigge på reklamer og miniaturetogbanen. Derudover har vi en forforståelse om,
at dette byrum ligger op til at være et mødepunkt, idet det ligger centralt og
er velkendt.
Observationer:
Ud fra vores observation, hvor vi indtog en iagttagerposition og dermed
havde distance til det uformelle rum, observerede vi, at relationsdannelsen
typisk skete igennem informationsudveksling i forhold til togafgange,
forsinkelser osv. Derudover observerede vi handlende i 7-Eleven – nogen købte
cigaretter andre kaffe, og efterfølgende forlod nogen banegården, mens andre
fortsat ventede. Ventetiden blev fordrevet med læsning, mobiltelefon, at høre
musik og small-talk.
Igennem observationer kunne vi ydermere fornemme, at banegården også bliver
brugt til en form for værested, idet vi så en gruppe mennesker sidde iført
slidt tøj og med en øl i hånden en hverdagsformiddag. Vi havde en forforståelse
om, at banegården kun blev brugt som transitsted, men igennem observationer
kunne der herskes tvivl omkring denne, idet vi på distance kunne antage, at
dette også blev benyttet som et værested. Dette giver os igennem hermeneutikken
en ny forståelse af banegårdens brug, dog kan dette ikke bekræftes via en
enkelt observation igennem iagttagerpositionen her kunne man endvidere gå etnografisk til værks – ydermere kunne man have benyttet
sig af deltagerpositionen ved at foretage af et kvalitativt interview. Dog fravalget vi
dette grundet etiske overvejelser omkring følsomme emner om udsatte
mennesker.
Set med pædagogiske briller:
Rummet kunne blive brugt til at lære børn, hvordan man færdes
hensynsmæssigt i trafikken og det offentlige rum – både i forhold til
togtrafikken, men også i forhold til andre rejsende.
Før udflugten kunne pædagogerne benytte sig af et incitament om, at der vil
være en gode i den anden ende af udflugten, hvis børnene opførte sig ordentlig
på banegården.
I forhold til relationsdannelse kunne man lave en lektiecafé på banegården,
da der er WI-FI – hvor studerende kunne hjælpe hinanden og herigennem danne en
relation i ventetiden.
Hovedbiblioteket:
Indledning:
Vi valgte hovedbiblioteket, som det byrum, vi finder
godt og vellykket. Det ligger op til mange relationer og aktiviteter for alle
aldersgrupper. Den nære relation kan her foregår via leg og spil, caféen,
biografen og magasin/avis læsning. Det er helt gratis at benytte biblioteket og
ligger helt centralt i Aalborg centrum.
Forforståelse af byrummet:
Vores forforståelse af hovedbiblioteket var negativ
præget, idet vi så det som et sted med bøger og ældre mennesker – men vi blev
positivt overraskede. Biblioteket ligger op til mange forskellige aktiviteter
og måder, hvorpå relationer kan blive dannet igennem de mange potentielle rum.
Der er et rum for unge, hvor man kan spille på diverse spillekonsoller,
computere, spillemaskiner, bordfodbold, bordtennis og brætspil. Rummet ved
siden af ligger op til leg og bliver benyttet af børn i alderen 0-3 år i
samspil med dagplejere, vuggestuer og forældre. I voksenområdet bliver der lagt
op til at bruge computerne, studere, printe, lån og læsning af bøger, musik,
film og magasiner. I forlængelse af biblioteket ligger Kaffe Fair, hvor der er
mulighed for hygge og snak.
Observationer:
Ud fra vores observationer, hvor vi igen indtog en
iagttagerobservation og dermed havde distance til det uformelle rum,
observerede vi, at relationsdannelsen skete igennem diverse aktiviteter. Der
sad eksempelvis flere aldersgrupper og spillede computer og havde samtidig en
interaktion med hinanden. Derudover var der forskellige grupper med studerende,
der lånte bøger, lavede lektier og printede. Der var et legerum, som blev
benyttet af børn og voksne. Indtil dette legerum var der en dør, som var for
tung til, at børnene kunne åbne den. Idet de voksne valgte at lukke døren efter
sig, da de var gået derind med børnene, opstår der en voksen-barn-relation, da
relationen er voksenstyret, og de voksne ser sig selv som subjekt, mens børnene
bliver objekt. De voksne sætter her en begrænsning. Havde de voksne derimod
valgt at lade døren stå åben, var der opstået en ny relation – afgrænsning. Her
ville både de voksne og børnene have deres egen afgræsning, hvilket vil gøre
dem begge til subjekter. Denne situation ses hermed som asymmetrisk. Gennem leg
møder børnene hinanden og har her mulighed for at blive spejlet – dette er et
grundlæggende fundament for relationsopfattelsen ifølge Daniel Stern.
Set med pædagogiske briller:
Hovedbiblioteket kan bruges som et byrum inden for
alle specialer, når man ser med pædagogiske briller. Som pædagog for
børnehavebørn eller udviklingshæmmede vil hovedbiblioteket kunne bruges til
højtlæsning, samt lån af spil og bøger, da det antages, at de offentlige
institutioner tit har begrænset midler til dette – der skabes herigennem
relationer mellem pædagoger og børn og børn internt. Hovedbiblioteket giver
også mulighed for, at børn i aldersgruppen 0-3 år, via leg med klodser, kan
udvikle deres motoriske evner i legerummet.
Biblioteket kunne også bruges til at skabe relationer
blandt forskellige kulturer – der kunne hertil ansættes en pædagog til at være
et holdepunkt for udsatte unge i samfundet.
Forforstålese (forklar), relationer (forklar), voksens barn relationer (kilde), potentielle rum (kilde)
SvarSletsæt kilder på teori eller være mere specifik omkring begreber- ud pensel dem/ forklar det.