Leverance 1 - Observationer i udvalgte byrum

Banegården:

Indledning:

Vi har valgt banegården, som det problematiske rum, da vi har en forforståelse om, at det er svært at skabe relationer her, idet det primært bliver brugt som et transitsted.  Da vi observerede byrummet, blev vi bekræftet i vores forforståelse, da det ikke ligger op til relationsdannelse og aktiviteter.

Forforståelse:

Banegården ligger primært op til, at man bruger det til transitsted – et sted hvor man fordriver ventetiden med at handle i 7-Eleven, læse gratisaviser, kigge på reklamer og miniaturetogbanen. Derudover har vi en forforståelse om, at dette byrum ligger op til at være et mødepunkt, idet det ligger centralt og er velkendt. 

Observationer:

Ud fra vores observation, hvor vi indtog en iagttagerposition og dermed havde distance til det uformelle rum, observerede vi, at relationsdannelsen typisk skete igennem informationsudveksling i forhold til togafgange, forsinkelser osv. Derudover observerede vi handlende i 7-Eleven – nogen købte cigaretter andre kaffe, og efterfølgende forlod nogen banegården, mens andre fortsat ventede. Ventetiden blev fordrevet med læsning, mobiltelefon, at høre musik og small-talk.

Igennem observationer kunne vi ydermere fornemme, at banegården også bliver brugt til en form for værested, idet vi så en gruppe mennesker sidde iført slidt tøj og med en øl i hånden en hverdagsformiddag. Vi havde en forforståelse om, at banegården kun blev brugt som transitsted, men igennem observationer kunne der herskes tvivl omkring denne, idet vi på distance kunne antage, at dette også blev benyttet som et værested. Dette giver os igennem hermeneutikken en ny forståelse af banegårdens brug, dog kan dette ikke bekræftes via en enkelt observation igennem iagttagerpositionen her kunne man endvidere gå etnografisk til værks – ydermere kunne man have benyttet sig af deltagerpositionen ved at foretage af et kvalitativt interview. Dog fravalget vi dette grundet etiske overvejelser omkring følsomme emner om udsatte mennesker. 

Set med pædagogiske briller:

Rummet kunne blive brugt til at lære børn, hvordan man færdes hensynsmæssigt i trafikken og det offentlige rum – både i forhold til togtrafikken, men også i forhold til andre rejsende.

Før udflugten kunne pædagogerne benytte sig af et incitament om, at der vil være en gode i den anden ende af udflugten, hvis børnene opførte sig ordentlig på banegården.

I forhold til relationsdannelse kunne man lave en lektiecafé på banegården, da der er WI-FI – hvor studerende kunne hjælpe hinanden og herigennem danne en relation i ventetiden. 

Hovedbiblioteket:

Indledning:

Vi valgte hovedbiblioteket, som det byrum, vi finder godt og vellykket. Det ligger op til mange relationer og aktiviteter for alle aldersgrupper. Den nære relation kan her foregår via leg og spil, caféen, biografen og magasin/avis læsning. Det er helt gratis at benytte biblioteket og ligger helt centralt i Aalborg centrum.

Forforståelse af byrummet:

Vores forforståelse af hovedbiblioteket var negativ præget, idet vi så det som et sted med bøger og ældre mennesker – men vi blev positivt overraskede. Biblioteket ligger op til mange forskellige aktiviteter og måder, hvorpå relationer kan blive dannet igennem de mange potentielle rum. Der er et rum for unge, hvor man kan spille på diverse spillekonsoller, computere, spillemaskiner, bordfodbold, bordtennis og brætspil. Rummet ved siden af ligger op til leg og bliver benyttet af børn i alderen 0-3 år i samspil med dagplejere, vuggestuer og forældre. I voksenområdet bliver der lagt op til at bruge computerne, studere, printe, lån og læsning af bøger, musik, film og magasiner. I forlængelse af biblioteket ligger Kaffe Fair, hvor der er mulighed for hygge og snak.  

Observationer:

Ud fra vores observationer, hvor vi igen indtog en iagttagerobservation og dermed havde distance til det uformelle rum, observerede vi, at relationsdannelsen skete igennem diverse aktiviteter. Der sad eksempelvis flere aldersgrupper og spillede computer og havde samtidig en interaktion med hinanden. Derudover var der forskellige grupper med studerende, der lånte bøger, lavede lektier og printede. Der var et legerum, som blev benyttet af børn og voksne. Indtil dette legerum var der en dør, som var for tung til, at børnene kunne åbne den. Idet de voksne valgte at lukke døren efter sig, da de var gået derind med børnene, opstår der en voksen-barn-relation, da relationen er voksenstyret, og de voksne ser sig selv som subjekt, mens børnene bliver objekt. De voksne sætter her en begrænsning. Havde de voksne derimod valgt at lade døren stå åben, var der opstået en ny relation – afgrænsning. Her ville både de voksne og børnene have deres egen afgræsning, hvilket vil gøre dem begge til subjekter. Denne situation ses hermed som asymmetrisk. Gennem leg møder børnene hinanden og har her mulighed for at blive spejlet – dette er et grundlæggende fundament for relationsopfattelsen ifølge Daniel Stern. 

Set med pædagogiske briller:

Hovedbiblioteket kan bruges som et byrum inden for alle specialer, når man ser med pædagogiske briller. Som pædagog for børnehavebørn eller udviklingshæmmede vil hovedbiblioteket kunne bruges til højtlæsning, samt lån af spil og bøger, da det antages, at de offentlige institutioner tit har begrænset midler til dette – der skabes herigennem relationer mellem pædagoger og børn og børn internt. Hovedbiblioteket giver også mulighed for, at børn i aldersgruppen 0-3 år, via leg med klodser, kan udvikle deres motoriske evner i legerummet.

Biblioteket kunne også bruges til at skabe relationer blandt forskellige kulturer – der kunne hertil ansættes en pædagog til at være et holdepunkt for udsatte unge i samfundet.